Der er nok at tage fat på, lad os starte med premieren på Brad Pitt filmen : Tree of life, af instruktøren Terence Malick, den har også snart premiere herhjemme forøvrigt (advarsel: Terence Malicks film er laange, men med tålmodighed ofte rigtig gode).

Angelina Jolie var der selvfølgelig. Fantastisk flot snit, men sikke en gabende kedsommelig farve, jeg syntes den minder for meget, om hendes hårfarve. Overordnet råd er, at er du lyshåret, så vælg en kontrast tone og omvendt hvis du har mørkt hår. Man lyser “op” og både kjolen og dig bliver vist bedst muligt frem. Det er der så ikke nogen som har fortalt Angelina. Igen, som med Penelope Cruz fra tidligere, hun (Angelina) er smuk, derfor ærgrer det mig ekstra meget, når de ( smukke filmstjerner) ikke formår at skabe et fantastisk look , for det burde jo faktisk være så nemt, at få smukke kvinder til at fremstå som funklende stjerner. Kjolen er Versace

Kunne kjolen bare have været i denne farve

Jessica Chastain har den kvindelige hovedrolle i filmen, og her er et flot eksempel på, hvad den rigtige farve kan gøre, den gule farve er flot til hendes hår. At hun så også har valgt ,det helt rette tilbehør til kjolen, hjælper jo så også en hel del  ;  ) Zac Posen kjole

Jessica havde til presse konferencen valgt Oscar de la Renta, han laver altid smukke kjoler, men det bredde bælte i taljen er klodset, for bredt og for meget. Igen flot farve, her kan man måske lære, hvis man er rødhåret, at man sagtens kan bære rød, det handler om at finde den rette tone. Rød er især flot til lys/bleg hud.

Zoe Saldana så vidunderlig ud i Armani Privé, hun ligner et lækkert bolche, man bliver næsten lækkersulten

Den franske skuespiller Clémence Poésy, så tres chic ud i Yves Saint laurent, dog klodsede sko, til så let en kjole

Gwen Stefani, som jeg tidligere har skrevet begejstret om, da hun er frygtløs både i og uden for rampelyset. Tjek evt. indlægget for nogle gode billeder, af hendes mange looks. Jeg er absolut klar over, at mange vil rynke på næsen af hendes Stella McCartney buksedragt, men hvis der er nogen, som kan bære et disko outfit som dette, må det være Gwen :  ) Staying alive!!!

Nu til lidt malurt i bægeret…eller det underholdende, det kommer an på, hvordan man ser på det. Karolina Kurkova viste jeg lige i starten af festivallen, hun var skøn i Armani. Her er hun knap så skøn, faktisk ligner hun en plukket høne i sin Chanel kjole. Kjolen er faktisk ganske smuk, men stylingen er forkert, skoene skulle være lettere og håret duer ikke, væk med det hårbånd. Hendes frisure fra tidligere, ville passe bedre her. Man ved den er gal, når det lykkedes en topmodel at se kikset ud…

Alt for nu, men husk Stylekat på facebook, hvis du vil opdateres, når der er nye indlæg

About these ads