Lidt nyt til mændende i dit liv. David Beckham og H&M er de nyeste samarbejdspartnere i modens verden.

Den 2 februar næste år vil du kunne købe undertøj og t-shirts “designet” af David Beckham ( man ved reelt aldrig,  hvor meget hjælp de får fra andre ukendte designere).

David Beckham og hans kone Victoria har jo været imminente, til at iscenesætte sig selv som mode darlings, og gøre navnet Beckham til et såkaldt brand. Så der er ingen tvivl om at tøjet nok skal sælge, hvis der står Beckham på produktet.

Det skal tilføjes at partnerskabet ikke er en éngangs happening, men skal strække sig over en længere periode. Hvem ved, hvis kollektionen bliver en stor succes (det er jeg sikker på), vil den højest sandsynlig blive udvidet til at inkludere andre designs som måske jeans og skjorter, måske ligefrem habitter?

David Beckham lægger ikke skjul på, at han er blevet inspireret af sit arbejde som model for Emporio Armani underwear. I de 4 sæsoner David Beckham var model for mærket fordobledes omsætningen, hvilket beviste for ham, at der var et stort marked for lækkert såkaldt bodywear.

David gør sig her lækker for Armani. Der er desværre ingen garanti for en “six pack” når mændene ifører sig produkterne…

 

About these ads