Tags

,

Carla Bruni har jeg kort været omkring før, og ligesom med Jane Fonda, ville jeg nok på et eller andet tidspunkt ha’ dedikeret et indlæg til hende. Ikke så meget fordi hun er det store stil eller mode ikon, ikke i mine øjne ihvertfald, men hun har en interessant historie( fra top model til førstedame) og endelig også en indflydelsesrig position, automatisk vil mange gerne vide, hvad Frankrigs førstedame bærer.

Jeg synes Carla Bruni startede modemæssigt rimelig stærkt som førstedame, men er på det seneste blevete ret kedelig. Især når man tager i betragtning at hun om nogen har adgang til de største modehuse og designere. Og jeg ved så udemærket at hun netop har født en pige, men blot fordi man er nybagt mor, behøver man ikke ende som grå mus. Hun startede også med at klæde sig trist og anonymt før hun blev gravid, det undrer mig faktisk at overgangen har været så brat, fra moderne Jackie Kennedy look til kontor kedelig.

Nåh videre, for der er jo så meget mere. At tænke sig, at en kendt model som poserede i mikro bikini for Chanel for over 15 år siden skulle gå hen og blive førstedame af Frankrig. Jeg var jo fan af de såkaldte supermodeller, da de var fremme for efterhånden mange år siden, så allerede dengang kendte jeg udemærket til Carla Bruni, for mig var hun den klassiske skønhed af de mange supermodeller.

Hun kommer fra en velhavende italiensk familie, men har boet i Frankrig det meste af sit liv, da hendes familie flyttede til Paris i 1975. Hun har datet både Mick Jagger og Eric Clapton, og tilmed udgivet 2 cd’er med en tredje på vej.

Joh, det er skam en anderledes førstedame… kunne vi så også lige få lidt mere modemæssig WOW faktor, så ville det hele gå op i en højere enhed ;  )

Carla fylder 44 idag.

About these ads