Tags

, , , ,

I dag modtog jeg endnu en pakke fra Goodiebox. De sidste par gange har jeg været en smule skuffet over indholdet, men hver gang har jeg tænkt at jeg liiige skulle give dem en chance til, for det kunne jo være pakkerne blev bedre med tiden. Men det er desværre det samme, her efter et halvt år som kunde.

Det er meget ens pakker. Ingen eksklusive produkter, først og fremmst produkter man kan købe i et større supermarked. Der er også en neglelak med hver gang og jeg bruger sjældent neglelak (noget Goodiebox bør være klar over, da de beder én udfylde en formular med ens kosmetik preferencer, når man tilmelder sig som kunde).

Her er indholdet fra den nyeste pakke

Nu hvor det er sommerferie sæson, har Goodiebox valgt at springe en leverance over. Så juni pakken bliver slået sammen med juli og august. Så skulle man tro at der blev gjort lidt ekstra ud af pakkerne, men ak :  (

Der var også utrolig mange start vanskeligheder da Goodiebox startede, men jeg holdt stædigt ved, i håb om masser af lækre pakker. Mit indtryk er, at Goodiebox mistede mange kunder, da folk simpelthen blev trætte af alt rodet med forsendelserne i opstartningsfasen.

Jeg skrev for ca. 1 år side om Glossybox, den britiske version af danske Goodiebox. Glossybox virker 1000 gange mere lækker, så selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at sammenligne de to.

Det er da godt at Goodiebox har fokus på forholdvis skånsomme og naturlige produkter. Næsten hver gang har det været produker som enten var økologiske eller parfumefri, som gravid sætter jeg særlig pris på dette. Men det er lidt kønsløst i mine øjne når det hele tiden er mærker jeg kan finde i min lokale Føtex. Jeg savner lidt WOW faktor, flere produkter fra apoteket, udenlandske produkter eller produkter fra de større kosmetik firmaer.

Slut med Goodiebox for denne gang. Jeg vil håbe at Glossybox snart vil være tilgængeligt i DK, for jeg elsker stadig beauty produkter så inderligt.

About these ads